Kollapset fabriksbygning har kostet 304 personer livet

Politiet brugte tåregas og gummikugler for at passivisere demonstranterne, der blandt andet satte biler i brand.

Samtidig med demonstrationerne voksede antallet af omkone efter onsdagens kollaps af en industribygning til 304 fabriksarbejdere. Samtidig meldes der om flere end 1.000 sårede.

Flere hundrede arbejdere menes fortsat at være spærret inde i ruinerne af den sammenstyrtede fabrik, skriver Reuters. Ifølge en talsmand for landets premierminister kan antallet af omkomne overstige 350 personer.

Politiet jagter fortsat ejeren af bygningen, der forsvandt sporløst, da bygningen styrtede sammen. Ejeren af bygningen menes at have set gennem fingre med, at bygningen havde slået revner.

Desuden er det sået tvivl om, hvorvidt ejeren overhovedet havde de nødvendige tilladelser til at opføre den fem etager høje bygning.

Det er lykkedes redningsmandskab at redde adskillige fabriksarbejdere ud af ruinerne. Torsdag blev 41 indespærrede personer reddet ud, og fredag så andre 71 fabriksarbejdere lyset uden for ruinhoben.

Bygningskollapset er den seneste i en række ulykker i den bangladeshiske tekstilindustri, der producerer tøj til kendte mærker i Vesten. I november kostede en eksplosion på en tekstilfabrik i landet 111 mennesker livet, og her forklarede overlevende efterfølgende, at nødudgangene blev holdt aflåst af ledelsen.

Dagens Gossip