Kollega starter indsamling for at få liget af Martin hjem

Skrevet af Kirstine Petersen

02/03/2015

Dagens topnyheder

Det koster 100.000 kroner at få udleveret liget af den nu afdøde kok Martin til Danmark. Dertil kommer 1.000 i gebyr for hver dag, liget ligger uafhentet hos bedemanden.

Den besked har hans efterladte, moderen og hans søster Nina, fået af myndighederne, oven i beskeden om, at deres søn og bror er død af stress ved at arbejde på en restaurant i Shanghai i Kina.
Begge er selvfølgelig knuste over tabet, og søster Nina skriver på Facebook:

Min bror har været under hårdt pres. Han var head chef på Napa wine bar i Shanghai. Og når Martin er head chef, bliver der ikke sparet på noget som helst. Desværre kunne hans smukke hjerte ikke følge med. Det stoppede med at slå i onsdags. Han døde af stress.

Læs også: Husker I kræftsyge Magnus? I dag flyver han mod livsvigtig behandling

Problemet er nu, at mor er på førtidspension og søster er på SU. De har derfor ikke pengene. 

En kollega til Martin, kokken Rasmus Munk, synes ikke han bare kan ligge på sofaen derhjemme og følge med fra sidelinjen, mens andre kæmper for at skaffe pengene via en indsamling på Facebookgruppen “Martins sidste rejse".

Den 8. marsts holder han derfor en arrangement, hvor han får andre til at sponsorere mad og vin til en middag, som folk med lyst til at støtte indsamlingen ubeskåret kan købe billetter til via Facebooksiden i løbet af ugen.

Jeg kender Martin gennem nogle kollegaer, men jeg føler mig bare lidt i samme bås som Martin, for vi ved alle sammen, at stress er en faktor i den her branche, så derfor tænkte jeg, at der må kunne gøres noget, siger Rasmus Munk, der er køkkenchef på restaurant Tree Top på Munkebjerg Hotel i Vejle til Ekstra Bladet.

Rasmus´s gestus betyder, at familien nu kan trække sig tilbage og sørge i fred, mens de manglende penge forhåbentligt kan komme i hus i løbet af ugen. Og hjælpen er tiltrængt, skriver søsteren:
Det betyder også at jeres smukke donationer kan gå gennem Rasmus, via hans arrangement for Martin. For jeg må ærligt indrømme, jeg har ikke flere kræfter tilbage.

Læs også: Frederik burde være død af kræft for flere år siden: Nu kæmper vennerne for ham

Martin blev kun 32 år gammel, og han dedikerede sit liv til sit erhverv. Som stjernekok blev han blandt andet kendt for sit arbejde på Noma, og da han døde, var han rejst til Shanghai for at arbejde på endnu en berømt restaurant.

Restauranten, han arbejde på, har sagt, at de vil betale halvdelen af omkostningerne ved at få fragtet liget hjem. Der mangler dermed stadig mere end 50.000 kroner.