Kollega taler ud: Bodil Jørgensen har brækket flere ribben

Bodil Jørgensen blev i går alvorligt, men ikke livsfarligt kvæstet, under optagelserne til den nye Far til fire-film i Vester Vedsted nær Mandø kl. 6.40.

Hun og Kurt Ravn sad i en traktor, der skulle køre over et dige, men på toppen af diget skred traktoren. Bodil Jørgensen faldt ud og blev ramt af traktoren.

Læs også: Sådan skete ulykken: Bodil Jørgensen hårdt kvæstet under filmoptagelser

Hun blev først kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og siden overflyttet til Odense Universitetshospital.

- De meldinger, vi har fået, går på, at Bodil har brækket flere ribben, og at hun også har fået brud på bækkenet, samt andre skader, siger Jesper Winge Leisner til BT.

Han står bag opsætningen af Tivolirevyen, som Bodil Jørgensen også er med i - de skulle endda have optrådt i aftes, men forestillingen blev aflyst på grund af ulykken.

Læs også: Kvæstet Bodil Jørgensen er blevet overflyttet til Odense Universitets Hospital

- I går græd holdet med Bodil, og det så meget dystert og alvorligt ud, siger han videre.

- I dag er Bodil i bedring, og i aften står alle med store smil på scenen i Tivolirevyen, og jeg er sikker på, at Bodil ønsker det sådan, siger Jesper Winge Leisner.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV