Kometjæger genoptager historisk mission i rummet

Mandag vågner Rosetta op 673 millioner kilometer væk fra solens lys og varme efter en lur på mere end to et halvt år.

Rosetta, der er en europæisk rumsonde med dansk strømforsyning, har ligget i en slags dvale. Den blev opsendt i 2004 og begynder i år den sidste del af sin rejse, som skal gøre os klogere på hidtil ubesvarede spørgsmål om vores solsystem.

I løbet af de seneste 10 år har rumsonden kredset om solen fem gange for at opnå den helt rigtige fart og retning, så den i august kan gå i kredsløb om kometen med det mundrette navn 67P/Churyumov-Gerasimenko.

- Det er ret vildt, hvis det lykkes, men det tror jeg, det gør, siger Tina Ibsen, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium i København.

Opgaven er noget af en præcisionsøvelse, da kometen blot har en diameter på fire kilometer. I dag kan det være vanskeligt alene at få sonder til at kredse rundt om månen.

- Det svarer til, at du sidder nede på jorden og skal ramme en lille mikrosten oppe på månen med en laser. Det er ret vildt, at man kan det ude i rummet, fortæller Tina Ibsen.

Lykkes det at få Rosetta i kredsløb om kometen, er næste skridt at nedsænke laderen Philae. Det vil være første gang i historien, at en rumsonde lander på en komet, og det er det europæiske rumagenturs plan, at det skal ske i november.

Derefter skal både Rosetta og Philae undersøge kometen, mens den flyver forbi solen.

- Det er klimaks i missionen. Det er første gang, man prøver at undersøge kometer på den her måde og i så stor detalje, forklarer Tina Ibsen.

Da kometer populært sagt er "rester" fra det 4,6 milliarder år gamle solsystem, kan missionen formentlig give forskere indblik i selve systemets dannelse.

- I dag har vi ikke fuldstændig styr på, hvordan solsystemet er blevet skabt. Vi ved ikke, hvorfor planeterne ligger, som de gør. Og vi ved slet ikke, hvorfor der er vand hernede på jorden. Med den teori, vi har nu, burde der ikke være vand på jorden, siger Tina Ibsen.

/ritzau/

Dagens Gossip