Komiker fik en parkeringsbøde og skrev verdens mest geniale klage

Skrevet af Ninna Andreasen

26/08/2015

Dagens topnyheder

Den britiske komiker Joe Lycett får en hel del parkeringsbøder, når han optræder rundt omkring i landet.

Men han har fundet ud af, at man ofte kan slippe for bøderne, hvis man beder om bevis.

I den forbindelse fortalte han i et underholdningsprogram, hvordan han var sluppet ud af en bøde, han havde fået, da han optrådte i det nordlige England. Han skrev ganske enkelt til den lokale kommune og bad om bevis for, at han havde parkeret ulovligt.

Han fik hurtigt svar fra en kvinde, der hed Steph.

- Mr. Lycett, jeg har sendt Deres email videre til Informationfriheds-team. Forhåbentlig vil de kontakte dig snart, skrev hun.

Det svar var komikeren dog ikke helt tilfreds med.

- Desværre er “forhåbentligt” ikke godt nok. Kan jeg få email-adressen på den person, du har kontaktet? Mine advokater vil gerne kontakte dem direkte. Du har været meget hjælpsom, og forhåbentlig bliver du ikke fanget ind i det, der kommer, skrev han.

Læs også: Bekymret mor kom ud fra hospitalet til en parkeringsbøde - men så fik hun en overraskende hilsen

Steph sendte mailen videre til teamet og gav komikeren kontaktinformationen på det. Her fik han svar.

- Mr. Lycett, din forespørgsel er meget bred, så jeg går ud fra, at du kun vil have information i forhold til din seneste parkeringsbøde. Vedhæftet er beviset, vi har, hvilket er fotografier af din bil, der klart holder på taxi-holdepladsen. Lad mig vide, hvis du behøver yderligere information, skrev personen, som hed Colin.

Han vedhæftede et billede af bilens vindue, hvor der stod “taxi-holdeplads” på - formodentlig skrevet af en sur taxachauffør. Yderligere bevis for, at bilen holdt ulovligt, var der ikke. Joe Lycett satte sig til tasterne igen.

- Mr. Colin, Jeg kan se, at jeres bevis ikke er mere end et billede af ordet “taxi-holdeplads” skrevet på min bil. Jeg ville sige, at det ikke er bevis nok. Hilsen Joe Lycett. Ps. Undskyld, jeg først svarer på din email nu. Jeg er i øjeblikket på Costa del Sol. Jeg har vedhæftet bevis for det, skriver han og vedhæfter et billede af sig selv indendørs med et skilt, hvor der står “Costa del Sol”.

Så fik han svar fra Colin.

- Mr. Lycett, for at annullere bøden, må du komme med bevis på, at din bil ikke var parkeret på taxi-holdepladsen, skrev han.

Det mente Joe Lycett, han nemt kunne.

- Mr. Colin, Bevis givet. Jeg var faktisk parkeret på månen, som du klart kan se, skrev komikeren og vedhæftede et billede af sin bil, som han havde skrevet “The Moon” på.

Kort efter fik han svar.

- Mr. Lycett, jeg har annulleret bøden. Se komikeren forklare den bizarre udveksling nedenfor.

Funniest Parking Fine Appeal EVER!!!!

Funniest Parking Fine Appeal EVER!!!! Like Our Page For More Funny Videos That is Jokes Submit Your Story @ www.ThatisJokes.com

Posted by That is Jokes on 20. august 2015

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: