Komiker vil gøre danskerne mindre bange

Omar Marzouk går i sit nye one man show “Bange for sjov” i kamp mod sin indre kujon og frygten for ikke at være sjov.

Omar Marzouk kommer langt omkring i sit kommende one man show “Bange for sjov”, der har premiere i januar, og til trods for titlen byder på et gensyn med den kontroversielle humor, der er blevet hans vartegn.

I Showet kigger han på følelserne frygt og mod som drivkræft for mange af vores handlinger sat i perspektiv gennem nogle af verdenshistoriens dramatiske begivenheder og dagligdagen herhjemme i et forsøg på at afklare, hvad der driver hvad og hvornår frygt udløser mod.

Hvordan kan en hel nation af ægyptere frygte en diktator i 40 år og så på få dage finde modet til at kræve deres frihed? Hvad frygter vi i Danmark? Og hvad burde vi reelt være bange for?

Omar Marzouk tager også udgangspunkt i sin egen indre verden. For er der noget Omar Marzouk er bange for, så er det IKKE at være sjov.

- Det, jeg frygter allermest, er folk uden humor, siger Omar Marzouk og fortsætter:

- Hvorfor er nogen mennesker er så bange for at blive gjort til grin, hvorfor er de så bange for sjov?, slutter Omar Marzouk.

Turnéen ”Bange for sjov” har premiere 17. januar i Hørsholm, og slutter 23. marts i København.

Se spillestederne på turnéen her.

Dagens Gossip

Dagens TV