Kommentar: Haldor Topsøe var en ener

Vi har brug for idealer og ikke ideologier. Sådan lyder et centralt udsagn fra Haldor Topsøe.

Født i 1913 kom han til at vokse op med bevidstheden om de enorme tab af menneskeliv under de to verdenskrige. Han oplevede fanatismen i kommunismen, som førte til revolution i Rusland og senere til totalitære stater i Sovjetunionen og Østeuropa. Og han så som ung mand, hvordan nazismen spredte sig i Tyskland og sendte landet mod katastrofen.

Alt dette kom til at præge ham. Han ønskede hele vejen igennem at gøre nytte – at gøre en forskel. Da han dannede sit firma den 10. april 1940, dagen efter tyskernes besættelse, blev omdrejningspunktet katalyse, og han blev snart mesteren bag vigtige kemiske processer, som blev brugt i forskellige industrier.

Et af de første store gennembrud blev udviklingen af katalysatorer, som blev brugt til at fremstille ammoniak og dermed  kunstgødning. Dette fik vital betydning for den grønne revolution, som betød, at fattige udviklingslande kunne brødføde deres befolkninger. Typisk for Haldor Topsøe har han i de senere år været stærkt optaget af at udvikle nye teknologier, som blandt andet kan nedbringe forureningen ved at rense giftige gasser fra kraftværker og dieselmotorer. Hans vision har altid været, at industrien skal tjene mennesket, ikke omvendt, og at profitten skal anvendes til at løse væsentlige samfundsproblemer.

Læser man hans bøger, blandt andet Horisonten rundt fra 1992, vil man kunne se, at han 10-20 år før de fleste andre var optaget af klimaændringerne. Han engagerede sig tidligt i at hjælpe udviklingslandene, og fra sit sæde i Population Council advarede han mod overbefolkning og risikoen for fødevaremangel. I tidens løb har han også fungeret som rådgiver og inspirator for politikere og embedsmand i lande som Indien, Rusland og Kina. Målet var at få gang i en vækst, som kunne afhjælpe fattigdom. Også i sit firma blev han en pioner, skriver Berlingske. Han har ladet sine medarbejdere bedrive grundforskning og har løbende været i kontakt med de dygtigste forskere i verden.

Han arbejdede globalt, før begrebet blev opfundet, og han satte fokus på human resources og corporate social responsibility i sit firma, årtier før det blev moderne. Typisk for ham brugte han ikke så flotte ord: Han konstaterede blot, at hans firma skulle være et godt sted at være – og et godt sted at have været – og det har det været for hans medarbejdere. Ser man på hans indsats, er spændvidden enorm. Hans bøger og taler rummer en variation, som er unik: Lige fra formler og teknik, som kun de indviede forstår, til bredere budskaber om erhvervs- og industripolitik, forskning og udviklingshjælp.

Via sine bestyrelsesposter har han været med til at fusionere Tuborg og Carlsberg, præge udviklingen i SAS, udstikke retningslinjer for en stribe virksomheder og udvikle forskningsinstitutionen Risø, som han i sin tid var med til at grundlægge. For sin indsats har han fortjent modtaget et hav af hædersbevisninger. I 1999 modtog han en pris, han var særlig glad for. Det skete, da Ingeniørforeningen Danmark udnævnte ham til »Århundredets Ingeniør« og i begrundelsen fremhævede, hvordan han havde formået at kombinere teknisk begavelse med en humanistisk grundindstilling.

I de samtaler, jeg havde med ham, fortalte han om sit liv, så man sad stum tilbage: Han mødte Thorvald Stauning, han overværede Churchill tale i det britiske parlament, han hørte Adolf Hitler tale i Tyskland, og han fik kontakt med de tyske officerer, som forsøgte at likvidere føreren. Han fik Niels Bohr som sin mentor.

Og sådan kunne man blive ved. Hans liv var rigt og stort, men først og fremmest gennemsyret af tanken om, at han ville gøre nytte, og det er sigende for hans livskraft, at han indtil for få dage siden kom på sin virksomhed hver eneste dag. Sygdom og et uheldigt fald satte til sidst denne kæmpe ud af spillet.

For os andre står eftermælet og gerningen tilbage som inspiration.

Thomas Larsen udgiver på fredag en portrætbog om Haldor Topsøe.

Dagens Gossip