Resultatet er langt fra givet, når danskerne 3. december skal stemme om EU-retsforbeholdet.
Det vurderer politisk kommentator Hans Engell, efter at Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har indgået et fælles samarbejde, som skal få danskerne til at stemme nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
- Den modstand, der er fra nej-partierne, skal tages meget alvorligt. Der har nok hos ja-partierne været en opfattelse af, at det ville være en relativ overkommelig opgave at vinde den afstemning, alene fordi man har sat deltagelsen i Europol i centrum.
- At nej-siden nu mobiliserer, og at det er så forskellige partier, der slutter sig sammen i kampagnen, gør, at denne afstemning bliver meget farligere for ja-siden og regeringen, end den måske havde regnet med.
- Der er ikke en fælles linje som sådan blandt nej-partierne, men de appellerer til mange forskellige vælgergrupper, og det er det, som gør dem farlige, siger Hans Engell.
Ja-partierne Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, De Konservative og Alternativet ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.
Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet. Det er ja-sidens største trumfkort, vurderer Engell.
Nej-partierne mener dog, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale eller en ny folkeafstemning, der kun handler om Europol.
Der skal være mere åbenhed om lovarbejdet i EU og mindre afgivelse af suverænitet til det europæiske fællesskab, mener nej-siden overordnet.
- Der findes et alternativ, og det giver mere åbenhed og trækker beslutninger tættere på borgerne, mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.
Engell er spændt på at se ja-sidens modtræk.
- Nej-partierne har tænkt sig at køre en hård kampagne for at få et nej. Det er derfor, de går ud nu. Hvis ja-siden havde regnet med, at nej-siden bare ville melde sig på banen i et par uger i november, så tog de fejl.
- Det her udfordrer ja-siden. Kan ja-siden nu lade de næste par måneder gå med uden at føre kampagne?
- Det er ikke mit indtryk, at Venstre, Socialdemokraterne eller de andre-ja-partier på nuværende tidspunkt havde tænkt sig at gå ud i en større kampagne. Men det her kan presse ja-siden, siger Engell.
Det største trumfkort hos nej-partierne er i øjeblikket flygtningekrisen i Europa, mener han.
- Lige nu kan Danmark sige nej til at deltage i en kvoteordning for eksempel på grund af retsforbeholdet. En anden ting er den økonomiske krise i Grækenland. EU står meget svagt lige nu, siger Engell.
/ritzau/
