Kommentator: Fodfejl med store konsekvenser

- Jeg synes ikke, han havde behøvet at gå af i dag. Selve udåden i det, han har begået, havde en mindre karakter.

Uffe Elbæk blev tirsdag voldsomt kritiseret for, at han i et samråd med Folketingets Kulturudvalg først fortalte, at han ikke på noget tidspunkt var blevet advaret af embedsfolk mod at placere arrangementer på AFUK, og så alligevel senere i forløbet oplyste, at han blev advaret efter det femte arrangement.

- Det er enormt vigtigt, om han er blevet advaret eller ej, men det er lige så vigtigt, at han rettede sig efter advarslen og stoppede med at lave arrangementer på AFUK.

- Det mest uheldige, han begik på samrådet, var at han kom med den oplysning sent. Men jeg kan ikke helt se, hvordan det kan være så afgørende, siger Lotte Hansen.

Hun undrer sig lidt over, at regeringens støtteparti Enhedslisten har været så ivrige i sagen.

- Enhedslisten svingede voldsomt med sablen i forhold til, hvad de ville gøre, hvis der var det mindste at komme efter i en rigsrevisionssag. Men nogen gange skal det politiske system passe på med at hoppe med på mediernes hidsighed.

- Jeg synes godt, man kunne have bakket Elbæk mere op, og i hvert fald burde han være advaret af embedsmændene på et tidligere tidspunkt, siger Lotte Hansen

/ritzau/

 

Dagens Gossip