Kommentator: Villy overrasker alle

Det er lidt af en politisk bombe, som sprængte mediebilledet her til morgen, da SF's formand Villy Søvndal oplyste, at han vil gå af som formand for regeringspartiet.

Og beslutningen kommer da også som en stor overraskelse hele vejen rundt. Både på Christiansborg og blandt kommentatorerne.

- Det er meget uforstående, fordi selv om SF har været igennem en hård periode, hvor SF har sat et ungt hold, der har været regeringsparate og tage økonomisk ansvar, så har der været et kæmpebagland, der har været utilfredse. Men jeg syntes alligevel, at han har lykkedes med at få ro i partiet. Og det virkede som om de var parate til at se fremad. Men måske har presset alligevel været for stort, siger politisk kommentator Lotte Hansen til Newspaq.

Hun ønsker dog ikke at gætte på, hvem der skal efterfølge Villy Søvndal. Det er et alt for åbent spørgsmål.

- Det kommer an på magtbalancen. Der er stærke kræfter blandt de nye, der godt kunne komme ind og blive en ung formand, men der er også nogle af de gamle, som vil sige, nu er det tid til at samle os, der hvor vi kommer fra, så det tør jeg slet ikke skyde på.

Hos Socialdemokratiet vil man ikke blande sig i SF's kommende valg af formand. Derimod glæder man sig over, at Søvndal forbliver på posten som udenrigsminister.

- Det jeg noterer mig med stor tilfredshed, det er, at Villy Søvndal agter at fortsætte som udenrigsminister, og dermed har Danmark stadig fortsat en stærk og meget erfaren politisk personlighed af en hel speciel karakter og hel speciel karat på den vigtige post. Det er godt for Danmark, og det er også godt for regeringen, siger Magnus Heunicke, politisk ordfører i Socialdemokratiet til Newspaq.

Villy Søvndal har været formand i SF siden 2005.

Dagens Gossip

Dagens TV