Dagpengekommissionens anbefalinger til ændringer af forsikringsordningen for ledige kan blive omsat til lov i løbet af kort tid.
Det mener i hvert fald flere af kommissionsmedlemmerne, som mandag har præsenteret resultat af deres arbejde.
- Det er lykkedes at finde en grundmodel for et nyt dagpengesystem, som både arbejdsmarkedets parter og kommissionens uafhængige sagkyndige bakker op om, konstaterer formand Nina Smith, som er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Hun noterer sig, at de interne uenigheder i kommissionen begrænser sig til, i hvilket omfang man vil anbefale at benytte karensdage, hvor ledige vil miste dagpengene to dage hver tredje måned.
Det er sammen med en lavere dagpengesats for nyuddannede de væsentlige finansieringskilder til de øvrige ændringer i systemet, som i gennemsnit vil forlænge dagpengeperioden for de ledige med seks måneder.
Så mange karensdage vil LO og FTF ikke imidlertid være med til, og fagforbundene foreslår derfor, at omfanget begrænses til en karensdag hver fjerde måned.
- Lønmodtagerne, de forsikrede ledige og dimittenderne skal ikke være alene om at finansiere det lort, de lavede i 2010, siger LO-formand Harald Børsting.
Han henviser til den seneste reform, som forkortede dagpengeperioden fra fire til to år og forlængede genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger.
Som reaktion på fagforeningernes indvending har Dansk Arbejdsgiverforening krævet, at færre karensdage skal betyde færre muligheder for at forlænge dagpengeperioden ved at tage kortere ansættelser undervejs.
Her giver det nye system mulighed for, at dagpengeperioden kan blive op til et år længere.
Striden til trods tror FTF-formand Bente Sorgenfrey på, at politikerne hurtigt kan nå til enighed om et nyt system.
- Man kan lave en aftale, inden ugen er omme, lød den friske udmelding fra fagbossen, som fik opbakning fra Nina Smith, der konstaterede, at en stor del af det nye system er serveret "på flad hånd" til politikerne.
En løsning på fagforeningernes indvending kan være at tilføre flere penge til systemet, som kan finansiere det lavere antal karensdage. Det vil ifølge Harald Børsting koste 650 millioner kroner om året.
Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har meldt sig klar til at tilføre flere penge til systemet, mens Venstre har erklæret, at det er "en forkert vej at gå".
/ritzau/
