Kommission får to år til at granske Tibet-sag

Skrevet af admin

20/10/2015

Mest læste i dag

Justitsminister Søren Pind (V) lægger op til at give den bebudede kommission, der skal granske Tibet-sagen, to år til at færdiggøre sit arbejde.

Det fremgår af justitsministerens udkast til kommissoriet.

Undersøgelseskommissionen skal blandt andet undersøge baggrunden for politiets handlinger i forhold til demonstrationer i forbindelse med den daværende kinesiske præsident hu Jintaos besøg i København i juni 2012.

Her fratog danske betjente fredelige demonstranters flag og fjernede dem fra den kinesiske præsidents åsyn.

Efterfølgende har politiet flere gange benægtet, at der skulle ligge en generel ordre bag bortvisningen af de fredelige demonstranter, men tidligere på måneden kom det så frem, at en såkaldt "operationsbefaling" fra politiet understregede, at demonstranterne ikke skulle være synlige for den kinesiske præsident.

/ritzau/