Hvis politikerne forventer at blive præsenteret for en samlet anbefaling om dagpengesystemets fremtid, når Dagpengekommissionen fremlægger sin rapport mandag, venter de formentlig forgæves.
For kommissionens medlemmer kan ifølge Berlingske ikke blive enige om, hvordan en række anbefalinger om forbedringer skal finansieres.
Over for avisen bekræfter flere af hinanden uafhængige kilder, at det ikke er lykkedes for arbejdsgiverne og lønmodtagerne, som begge sidder med i kommissionen, at enes om en samlet anbefaling.
Lønmodtagerne, repræsenteret ved LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey, vil kun være med til at finansiere halvdelen af forslagene, som kommissionen er nået frem til.
Derfor har LO og FTF udarbejdet en såkaldt mindretalsudtalelse, der sender en regning på 600 millioner kroner videre til politikerne, skriver Berlingske.
Det betyder samtidig, at kommissionen formentlig ikke lykkes med det politiske mål om at finde frem til et forbedret, men ikke dyrere dagpengesystem.
Kommissionen blev sat i verden af den daværende SR-regering.
Parterne i kommissionen er enige om en række forhold. Det gælder blandt andet en ny model for genoptjening af dagpenge, lavere dagpengesats for dimittender og en forlængelse af retten til supplerende dagpenge.
En del af striden handler om en genindførelse af de såkaldte karensdage, hvor borgere på dagpenge mister ydelsen.
Flertallet i Dagpengekommissionen anbefaler en model, hvor dagpengemodtagere kan miste ydelsen i op til otte dage om året, mens lønmodtagerne foreslår en blødere og dermed dyrere model.
Ifølge professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vil et udspil uden enighed fra kommissionens side gøre arbejdet med at lave en bred aftale sværere.
- I og med, at man fra fagbevægelsens side har sagt fra over for finansieringen, er der åbnet for en politisk diskussion. Derfor er det blevet meget vanskeligere, siger han til Berlingske.
/ritzau/
