Kommission undersøger konjunkturbestemt dagpengesystem

Den kommende dagpengekommission skal vurdere "fordele og ulemper ved at gøre dagpengesystemet mere fleksibelt i forhold til skiftende konjunkturer".

Det fremgår af kommissoriet, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har præsenteret fredag eftermiddag.

Det betyder derfor også, at man kan kigge på længden af den dagpengeperioden, hvilket har været et voldsomt politisk emne, siden gennemførelsen af den seneste reform af området.

Kommissionen, der ledes af økonomiprofessor Nina Smith, må dog ikke bevæge sig uden for rammerne af den nuværende aftale, står der.

- Det er en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed, står der i kommissoriet.

/ritzau/

Dagens Gossip