Kommunale havnemedarbejdere fester på skatteborgernes regning

- En sort dag for Vejle.

Sådan lød det fra Dan Arnløv Jørgensen (K), da den vejlensiske lokalpolitiker gjorde status over Vejle Havn-sagen til Vejle Amts Folkeblad.

Skandalesagen blev politisk afsluttet ved, at bestyrelsen i den kommunale havn fik lov til at blive siddende, selv om den var blevet afsløret i omfattende overforbrug af skatteydernes penge.

Hos brancheorganisationen Danske Havne har man også bemærket Vejle-sagen.

Overfor Dagens.dk oplyser direktør Gitte Lillelund Bech, at østjydernes overforbrug langt fra er ønskværdigt:

- De danske erhvervshavne skal drives professionelt og kundeorienteret med udgangspunkt i ejernes og bestyrelsens beslutninger og retningslinjer for havnens drift mv. I Danske Havne arbejder vi løbende på at bistå medlemmerne med ledelsesmæssig opkvalificering – også af bestyrelsesarbejdet, siger Gitte Lillelund Bech.

Dagens.dk kan dog med baggrund i aktindsigter afsløre, at Vejle Havn langt fra er den eneste kommunale havn, hvor Dankortet er i dén grad er blevet svunget.

Det har eksempelvis også været tilfældet i Skagen og Kalundborg, hvor skatteyderne har betalt for dyre middage.

Læs også: Kommune ansatte ulovligt konsulent trods gentagne klager og indberetninger over hans firma

Dyre middage på klassisk Skagen-hotel
Bestyrelsen i Skagen Havn, som ikke er vendt tilbage på Dagens.dk's henvendelser, holder sine julefrokoster på Brøndum Hotel.

I 2014 kostede det skatteyderne 15.855 kroner, hvilket var over 1.000 kroner per kuvert. Et beløb der ellers normalt nævnes som nær den øvre grænse for, hvad der må bruges for i lignende situationer af offentlige myndigheder og virksomheder.

Julefrokosten i 2014 var dog billig i forhold til, hvad Skagen Havns sammenkomster ellers har kostet.

Ifølge de udlevere bilag deltog ved julefrokosten i 2013 14 kommunale havnefolk, som tilsammen spiste og drak for 19.995 kroner.

Læs også: Udgifter til folkemødet er eksploderet: Champagne og privatfly på skatteborgernes regning

Kalundborg følger trop
Også hos Kalundborg Havn har man betalt for gode bestyrelsesmiddage.

Eksempelvis den 29. december 2013, hvor udgifterne løb op i 16.605 kroner, til en julefrokost. Ifølge havnens direktør, Bent Rasmussen, kan dette dog sagtens forsvares:

- Hvert andet år holder vi det, som vi kalder maritim weekend. Det er et åbent hus, hvor alle kan komme på besøg på havnen. Vi har haft op til 4.000 besøgende ved dette arrangement, som vi afslutter ved at give bestyrelsen med ledsagere en middag. Det er som tak for, at de har stået til rådighed i forbindelse med den maritime weekend.

I 2012 kostede middagen efter den maritime weekend lidt over 8.000 kroner.

Dagens.dk er i besiddelse af samtlige regninger, som artiklen her omtaler.
 

Dagens Gossip

Dagens TV