Kommunalt ansatte indgår magert forlig

De kommunalt ansatte har her til morgen indgået overenskomstforlig med KL. Deer giver lønstigninger på 1,97 procent over de næste to år, lyder det fra FOA i en pressemeddelelse.

Forliget omfatter cirka 550.000 ansatte i landets kommuner.

- Der er tale om et magert forlig, som i høj grad må betegnes som et resultat af den økonomiske krise, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.

- Vi har været fokuseret på at bevare reallønnen, men jeg tør ikke lægge hovedet på blokken på, at de aftalte lønstigninger fuldt ud vil kunne matche de næste års prisstigninger. Desværre. Men den hidtidige reguleringsordning videreføres, fortsætter han.

Det nye KTO-forlig betyder, at den tryghedspulje, der blev aftalt ved sidste overenskomstforhandling for to år siden, videreføres.

Puljen har til formål at finansiere opkvalificering og efteruddannelse af ansatte, der afskediges som følge af kommunale besparelser.

Dagens Gossip