Kommunalvalg: Flere kandidater til S-liste i Kolding

Socialdemokraterne i Kolding Kommune afholder ekstraordinær generalforsamling på onsdag.

Årsagen er, at der har meldt sig flere kandidater til det kommende kommunalvalg.

Og på en tidligere generalforsamling i marts blev det besluttet, at hvis der meldte sig nye kandidater til byrådsvalget, skal en ekstraordinær generalforsamling godkende kandidaterne.

- Det er jo en rigtig glædelig ting, at flere ønsker at være med på det socialdemokratiske hold, siger formand for Socialdemokraterne i Kolding Kommune Bjørn Laursen i en pressemeddelelse.

Socialdemokraterne har været igennem en urafstemning blandt alle medlemmer om kandidaternes placering på liste A.

De nye kandidater vil derfor blive placeret nederst på listen. I hvilken rækkefølge bestemmer den ekstraordinære generalforsamling.

Dagens Gossip

Dagens TV