Kommunalvalg: Kendisser og kampagner er spild af skattekroner

De mange penge bruges fordi man ved 2009-valget oplevede den laveste valgdeltagelse i 35 år.

Kampagnerne er spild af penge, siger kommunalforsker Roger Buch og giver udtryk for, at den ungdommelige satsning skævvrider valgresultatet.

»Fortællingen om, at den laveste valgdeltagelse i 35 år skyldtes de unge, er simpelthen forkert. Derfor rammer vi fuldstændig ved siden af med de her kampagner,« siger Roger Buch og uddyber:

»Det er rigtigt, at unge ikke stemte så meget i 2009 som normalt. Problemet er bare, at det ikke kun var de unge, der blev væk sidste gang. Det gjorde vi alle sammen. Den gruppe, hvor valgdeltagelsen faldt mest, var de 40-49-årige, så det ville være mere oplagt at lave kampagne rettet mod den gruppe«.

Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener, det er problematisk at bruge så mange penge uden sikker grund under fødderne:

»Vi taler om, at der bruges et tocifret millionbeløb på at lave kampagner på busser, biler, McDonalds-restauranter, SMSer, breve og hele molevitten, og så er det helt centralt at få noget viden om, hvad der virker. Ellers står vi med håret i postkassen og ved stadig ingenting ved næste valg,« sagde han til Altinget forleden.

Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre, forsvarer fokuseringen på de unge:

»Vi ved, at deltagelse i det repræsentative demokrati er en vane, som starter tidligt – og som så har indflydelse på ens engagement i resten af ens demokratiske liv. Det er afgørende, at vi ikke taber en ung generation på gulvet, så de aldrig kommer til at deltage i demokratiet på fuldt blus,« skriver han i en kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

Roger Buch mener, den lave valgdeltagelse hænger sammen med kommunalreformen. Han drager en parallel til valget i 1974, der var det første efter den gamle reform.

»Vi er på nøjagtig samme punkt i forhold til en kommunalreform. Begge gange har vi set, at valgdeltagelsen styrtdykker. Forklaringen på den lave valgdeltagelse er ikke, at de unge blev væk, men kommunalreformen. Når vi har en kommunalreform, så får vi nogle store kommuner - det er noget, borgerne ikke rigtig kan forholde sig til,« siger han.

Ved 1978-valget steg valgdeltagelsen efter styrtdykket i 74, men Roger Buch tvivler på, det sker denne gang.

»Fra 1974 til 1978 voksede kommunerne og fik flere penge. De kunne groft sagt købe sig til tilfredshed. Det har ikke været tilfældet i denne valgperiode. Tværtimod. Kommunerne har lukket skoler, biblioteker og nedlagt 30.000 stillinger. Den utilfredshed og surhed, der fundamentalt set var ved 2009-valget, tror jeg stadig findes. Derfor er mit gæt, at valgdeltagelsen bliver liggende nede på et lavt niveau ved dette valg.«

Roger Buch mener, at kampagnerne rettet mod de unge skævvrider valgresultatet, fordi de unge stemmer anderledes end resten af befolkningen.

»Når man presser de unges valgdeltagelse op, gavner man Enhedslisten og Liberal Alliance og skader Socialdemokratiet i forhold til det valgresultat, der kommer 19. november,« siger han og uddyber:

»Man retter ikke kampagnen mod de unge, men mod bestemte grupper af unge - mod dem på gymnasierne og erhvervsskolerne. De stemmer ikke bare skævt i forhold til resten af befolkningen, men også skævt i forhold til de unge i bred forstand. De unge på gymnasierne stemmer ikke på samme måde som unge, der lever af at sidde ved kasselinjen i Fakta,« siger han.

BNB

Dagens Gossip