Kommune deler spøjs efterlysning på Facebook: Har du set en røv?

I går kunne vi her på Dagens.dk skrive om Christian, der søgte ansatte gennem et noget utraditionelt opslag, og nu er endnu en skævt og humoristisk jobannonce løs på Facebook.

For hos Viborg Kommune søger man nemlig to socialrådgivere til Jobcenter Viborg, og mens jobopslaget på kommunens officielle hjemmeside er både traditionelt og formelt, så har en håndfuld af jobcentrets egne ansatte taget sagen i egen hånd.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser kommunens eget opslag ud. Foto: Viborg Kommune

På Facebook har de nemlig delt et opslag, der først og fremmest illustrerer, at de to kommende ansatte godt kan indstille sig på nogle fremtidige kolleger med en god portion humor.

For i opslaget søger man nemlig hverken en kollega eller en socialrådgiver, men derimod en røv.

Artiklen fortsætter under billedet

Og sådan ser opslaget ud på Facebook. Foto: Facebook

- Efterlysning – har du set en røv?

Sådan starter opslaget på Facebook, der fortsætter i den humoristiske tone.

- (K)ærlig single stol fra Viborg-området søger sagsbehandlerrøv til et fast forhold. Jeg er en glad kontorstol, som umiddelbart kan virke en smule stram i betrækket, men jeg er faktisk dejligt velpolstret og med mine mange indstillingsmuligheder, mener jeg selv, at jeg er en ganske god fangst, skriver 'stolen' fra Viborg.

- Det betyder ikke noget for mig, om du er en lille popo med g-streng eller en stor ladeport med boksershort. Det er det indre, der tæller. Min erfaring siger mig dog, at bagsmækken på en socialrådgiver eller socialformidler passer mig bedst, men jeg er også åben for at prøve noget nyt, lyder det, før det slås fast, at det vigtigste er, at den nye ansatte brænder for at hjælpe andre mennesker med at komme i job eller uddannelse.

- Det er dog også vigtigt for mig, at du kan trives i selskab med mine mange venner, da jeg lever i et stort bofællesskab med mange andre stol-kollegaer og røv-kollegaer i et af Danmarks mest moderne kontormiljøer. Det er et dejligt sted, hvor vi har det rigtig godt sammen. Vi har f.eks. en god kageordning, lokkes der med i opslaget, der er underskrevet 'den ensomme stol'.

Opslaget er delt af Samira Kadir og 14 andre kolleger fra Viborg Kommune.

Skulle du være i besiddelse af den numse, som er efterlyst i opslaget, kan du ansøge om jobbet via dette link.

 

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip