Kommune har fået nok af chikane og angreb på borgere: Nu skal de irriterende måger skydes

I Aarhus har beboerne i flere år været hårdt plaget af larmende og nærgående måger, der i sommerhalvåret skriger for fuld hals på byens tage.

Nu kan de upopulære måger godt begynde at kigge sig nervøst over skuldrene, mens aarhusianerne muligvis kan se frem til en nattesøvn, der ikke bliver afbrudt af fuglelarmen.

Aarhus Kommune har lavet en aftale med 16 østjyske jægere, der straks har fået til opgave at skyde fuglene med kraftige luftgevær.

Jægerne må få fuglene på sigtekornet indtil den 15. april, da det er forbudt at skyde mågerne i deres yngleperiode.

Læs også: Mand lever i månedsvis med en BigMac som kæledyr: Sådan sluttede deres bizarre 'venskab'

Beboerne i Aarhus har i flere år måtte forholde sig til de nærgående og talstærke måger, der ikke kun holder til på byens store havn, men som spreder skræk og irritation i store dele af midtbyen.

Inger Kristoffersen bor i bydelen Frederiksbjerg, der længe har været plaget af de skrigende dyr.

- Det er ikke bare et spørgsmål om, at der nogle måger, der flyver rundt og skriger lidt. Det er et spørgsmål om, at jeg bor i massiv larm 20-21 timer i døgnet i juli og august, siger Inger Kristoffersen.

Hun forklarer til DR, at aarhusianerne ikke er sarte over for mågerne.

- Da jeg snakkede med de andre beboere i august, hvor det var allerværst, var folk grædefærdige og desperate. Nogle kunne ikke gå ud på deres altan, fordi mågerne angreb, siger Inger Kristoffersen.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

Dagens Gossip