Kommune nægtes udenomsaftale om Holger Danske

Helsingør Kommune står på lige fod med andre interesserede i at købe Holger Danske.

Selvom koncerndirektør for Hotel Marienlyst, Ulrik Finnemann, har haft "behagelige drøftelser" med borgmester i Helsingør, Johannes Hecht-Nielsen, kan de to parter ikke indgå en udenomsaftale, selvom de er enige om, at statuen bør blive i byen, skriver Frederiksborg Amts Avis, onsdag.

Det er nemlig ikke muligt at annullere salget. Ifølge lauritz.coms salgsbetingelser kan man ikke fortryde et salg, når det først er aktivt på siden.

Derfor skal Helsingør Kommune på lige vilkår med alle andre interesserede byde løs på den online auktion. Hvorvidt Helsingør Kommune har tænkt sig at byde på Holger Danske er endnu uvist.

På mandag skal Økonomiudvalget drøfte, hvad de vil gøre i forhold til auktionen.

- Det er Økonomiudvalget, som har penge at byde ind med. Vi må se på det til den tid, siger Johannes Hecht-Nielsen.

Buddene steg i aftes så meget, at lauritz.com stoppede auktionen efter fup med buddene.

 

Dagens Gossip