Kommune: Slut med at vise bryster i arbejdstiden

Skrevet af Holger Madsen

24/09/2013

Dagens topnyheder

Det er nye retningslinier for arbejdstøjet i Nesset Kommune i Norge, der nu gør op med de udfordrende beklædningsdele.

- Det er ikke acceptabelt, at bruge mini-skørt eller korte shorts på arbejde. Når vi sidder ned, skal skørt/nederdel være højst ti centimeter over knæet.

Sådan står der i det oplæg, som politikerne i kommunen ventes at stemme igennem.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerskerne skal være mindre udfordrende klædt

Og det er samtidig slut med at vise for meget af brysterne frem.

- Det er heller ikke acceptabelt, at vise bare mave eller nedskæring, der viser for meget af brystkassen, lyder det videre i de kommende regler i kommunen.

Samtidig gør kommunen også op med brugen af sport- og joggingtøj på arbejde. Den slags er fremover kun tilladt, hvis man eksempelvis dyrker aktiviteter med ældre borgere.

Personalechef Anne Karin Sjøli fra Nesset Kommune forklarer, at det i bund og grund handler om, at man som offentlig ansat er pænt klædt på. Men:

- Det er også vigtigt, at de ansatte med kontorarbejde ikke klæder sig på en måde, så man støder andre, siger hun til lokalavisen driva.no.

LÆS OGSÅ: Pizzeria til kvinder: Vis brysterne og få en gratis pizza

Overtræder man de nye regler om påklædning, så kan der rejses en disciplinærsag.

Hvad mener du? Er det godt med regler om påklædning, der blandt andet forbyder nedringede trøjer og kjoler?