Kommune til unge ledige: I skal samle lort op

Det skal være slut med, at unge modtager kontanthjælp uden at yde noget til gengæld.

Det mener et flertal i beskæftigelses- og integrationsudvalget i Roskilde Kommune, som har besluttet at etablere såkaldte nyttejob, der for eksempel består i at tælle biler eller samle hundelorte.

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Det Konservative Folkeparti er imidlertid af den opfattelse, at kommunen går for vidt i sine bestræbelser på at finde arbejde, som kontanthjælpsmodtagerne skal udføre.

- Jeg mener, den kategori af opgaver, man har fundet frem til, er tæt på at være ydmygende. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt, siger Lars Lindskov (K).

 

Dagens Gossip