Kommune vil spare: Julen bliver aflyst på alle plejehjem

Der bliver hverken fejret jul eller nytår for plejehjemsbeboerne på 18 plejecentre i Esbjerg Kommune. Ihvertfald ikke, hvis kommunens embedsmænd får lov til at bestemme, skriver jv.dk.

Således vil kommunes sundheds- og omsorgsdirektør, Arne Nikolajsen, spare de midler væk, der hvert år tildeles til personale, der på de enkelte centre forestår koordineringen af sociale aktiviteter og arrangementer.

I alt 16,7 millioner kroner kan man brutto spare på det henover en fire-årige budgetperiode. Det betyder farvel til julefrokost, juleaftensarrangementer, nytårsaftensfester, fastelavnsfester, påskefrokoster, grill-fester, sankthans-aftener, revyer, diverse udflugter og lignende.

Det får Ældre Sagen op i det røde felt.

- Det er netop de sociale arrangementer som for eksempel juleaften, påskefrokoster og den slags, der giver de gamle noget at se frem til. Det er lyspunkter i en ellers ikke voldsomt munter tilværelse. Mange af dem har ikke familie i nærheden og er ensomme, så de har ikke andre at fejre jul med, så jeg synes, det er decideret pinligt at komme med sådan et forslag, siger Hanne Meyer, der lokal formand for Ældre Sagen i Esbjerg.

Dagens Gossip