Kommunen overtager Fæstningstårnet i Korsør

Fæstningstårnet i Korsør har siden 1898 tilhørt Nationalmuseet, hvor det blev overdraget af Kaptajn Juul på vegne af Krigsministeriet. Nationalmuseet har overdraget ejerforholdet af Fæstningstårnet vederlagsfrit til Slagelse Kommune, så nu tilhører Fæstningstårnet Slagelse Kommune.

Der har tidligere været drøftelser mellem Nationalmuseet, og den daværende Korsør Kommune omkring en overdragelse af tårnet til kommunen. Det har nu resulteret i, at Nationalmuseet officielt overdrager Fæstningstårnet til Slagelse Kommune den 24. januar.

Overdragelsen markeres med et arrangement i Magasinbygningen på Fæstningen i Korsør, hvor direktøren for Nationalmuseet, Per Kristian Madsen, vil overdrage Fæstningstårnet officielt til borgmester Lis Tribler (S).

Dagens Gossip

Dagens TV