Kommuner dropper modtageklasser for flygtningebørn

Skrevet af admin

13/02/2016

Mest læste i dag

Flere kommuner har besluttet, at flygtningebørn skal sendes ud på i klasserne i folkeskolen med det samme, selv om deres sproglige evner stadig halter. Kontakten med de andre børn skal nemlig fremme både integration og danskkundskaber.

Hørsholm, Jammerbugt og Viborg er blandt de kommuner, der har droppet den traditionelle modtageklasse, og der er ifølge KL flere kommuner, der gør op med den centrale kommunale modtagelse.

Ifølge Claus Clausen (V), formand for Børneudvalget i Viborg Kommune, har de haft gode erfaringer med det nye system fra 2013.

- Vi tror på, at det giver hurtigere indlæring og hurtigere integration, når børnene med det samme kommer ud på skolerne, siger han til Ritzau.

I Viborg Kommune har flygtningebørnene fast sprogundervisning med op til syv andre flygtninge på deres lokale skole, men følger ellers den almindelige folkeskoleklasse så tæt som muligt.

Selv om forsøget i Viborg Kommune har været en succes, så er Claus Clausen klar over, at der har været nogle udfordringer forbundet med skiftet til det nye system.

- Der er altid udfordringer ved at implementere nyt. De centrale modtageklasser var befriende nemt for de lokale skoler, for de fik først eleverne, når de havde lært dansk. Nu skal de have flygtningebørn fra dag et, siger Claus Clausen.

- Vi sørger for, at de lærere, der tidligere arbejdede med modtagerklasser, kommer rundt og hjælper. Modtagerklasserne var ikke rent skidt, og deres erfaringer skal selvfølgelig med ud på skolerne, siger han.

Til trods for at kommunerne er begejstrede for de nye tiltag, mødes det dog med en vis skepsis.

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker ved VIA University College, frygter nemlig, at kommunerne ikke formår at få kompetencerne flyttet fra de centrale modtageklasser til de enkelte skoler.

- Hvis man bare smider børnene derud uden at gøre sig nogen overvejelser om udfordringerne, er det som at kaste tre elever med autisme ind i en klasse og tænke, at det nok skal gå.

- Man må overveje nøje, hvordan man bedst muligt flytter kompetencerne ud på skolerne. Hvis man ikke gør det, kan det betyde, at flygtningebørnene hverken vil lære eller trives, siger Rasch-Christensen.

/ritzau/