Børnehaver, læger, skoler, tandlæger og midlertidig indkvartering. Flygtninge bruger ligesom alle andre borgere den kommunale velfærd, og derfor vil det føre til øgede udgifter, at der i år ventes at komme 17.000 nye flygtninge ud i kommunerne.
Kommunernes Landsforening har i et notat regnet på, hvad konsekvenserne vil være, og ifølge KL-formand Martin Damm (V) er der ikke tvivl om, at der er brug for flere penge.
Han henviser til, at der medregnet familiesammenførte bliver tale om anslået mere end 37.000 personer, og over halvandet år svarer det til en gennemsnitskommune.
- Det vigtigste er, at der kommer nogle penge til. Vi har ikke et helt bestemt beløb, men en gennemsnitskommune koster cirka 2,5 milliarder kroner at drive, siger Martin Damm, der mener, at 2,5 milliarder kan ses som "en tommelfingerregel".
- Det vil så være under den forudsætning, at flygtninge, der kommer hertil har cirka samme behov som i en almindelig dansk kommune. Men deres behov er nok lidt større, siger Damm.
Kommunerne skal ifølge regeringens tal tage imod 17.000 flygtninge i år, altså personer, der har fået asyl i Danmark.
Derudover regner Kommunernes Landsforening med, at der vil komme 20.500 familiesammenførte, altså samlet set mere end 37.000 personer.
Det vil ifølge KL blandt andet betyde, at der skal oprettes 80 nye daginstitutioner og ansættes 1200 pædagoger, hvis normeringerne skal holdes. Derudover vil der blive brug for 20 fuldtidsansatte læger alene til at foretage helbredstjek.
Der vil også blive brug for 21 tandlæger og 42 klinikassistenter, skønner KL på baggrund af, hvor meget flygtningebørn erfaringsmæssigt bruger den kommunale tandpleje. Samtidig vil der muligvis blive behov for at oprette særlige modtageklasser til skolebørn.
Endelig skal kommunerne finde boliger til flygtningene.
- Det er hverken underdrevet eller overdrevet. Det er vores bedste bud, siger Martin Damm.
/ritzau/
