Kommuner kan omgå konservativ reformblokade

Selv om regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti i går kunne præsentere en aftale om fremtidens folkeskole, der på grund af de Konservatives nej officielt først kan træde i kraft efter et valg – formentlig ved skolestart i 2016 – fik kommunerne en klar opfordring til at »tyvstarte« på reformens indhold, skriver Berlingske.

For mens lovændringer må vente, har kommunerne muligheder inden for de i dag gældende regler, påpeger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S):

»Hvis man synes, det er en god idé, er det da bare om at komme i gang. Vi vil kigge på, hvad vi kan give af muligheder for, at man kan prøve en række af elementerne af,« siger ministeren, der dog helst så de Konservative som en del af forligskredsen.

»Vi er selvfølgelig optagede af, at det er den samlede model for fremtidens folkeskole, der kan starte,« siger Christine Antorini, der får opbakning fra det store oppositionsparti Venstre.

Opfordringen til at tage hul på reformen før tid kommer ikke blot fra Christiansborg – også dansk erhvervsliv ser gerne, at kommunerne springer over den konservative bremseklods, hvor det er muligt. Dansk Industris direktør Lars Goldschmidt peger blandt andet på, at intet forhindrer kommunerne i at øge elevernes timetal.

»Der er behov for, at tiltagene i aftalen sættes i værk så hurtigt som muligt. Vi har i dag et mindstetimetal, men har man mulighed for at øge det og begynde på den styrkelse af fagligheden, der ligger i reformen, så skal man se at komme i gang,« siger han.

Og landets kommuner er klar, hvis pengene vel at mærke er til stede.

»Hvis vi er sikre på, at pengene passer, kan der godt opstå en situation, hvor vi kan blive enige om at sætte noget i gang,« siger formand for Kommunernes Landsforening Erik Nielsen (S), som dog fortsat håber, at politikerne på Christiansborg finder en samlet løsning, der kan realiseres hurtigst muligt.

»Det er KLs klare holdning, at aftalen skal træde i kraft i 2014, og det håber jeg også, det kan ende med. Jeg er godt klar over, der er en særlig situation i Folketinget, men det håber vi, de får løst, og så er vi i kommunerne klar til at sætte turbo på,« siger han.

Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske chef, Jannik Schack Linnemann, bakker op – en tyvstart vil i hans øjne være »det mindst ringe alternativ«, men den bedste løsning er fortsat, at de Konservative dropper deres stejle position.

»Elementerne hænger sammen, så en samlet implementering er at foretrække. Vi er ærgerlige over, at de Konservative ikke går med i aftalen eller alternativt trækker sig fra forliget. Vi respekterer, at de selv kalder det hjerteblod, men hvorfor ikke lade de andre partier få sat gang i forandringer i folkeskolen, som trods alt imødekommer mange af de Konservatives ønsker. For os at se vil det være det mest anstændige,« siger han.

Presset på de Konservative er vokset den senere tid – den tidligere konservative borgmester i København ,Mogens Lønborg, kalder moderpartiets exit fra forhandlingerne for »skammeligt« og »ubegribeligt«, og KLs næstformand, V-profilen Erik Fabrin, har langet hårdt ud efter Lars Barfoed for at ofre folkeskolen for selvprofilering.

Partiets tidligere regeringsmakker, Venstre, har dirret af ærgrelse, og i aftes sendte gruppeformand Kristian Jensen (V) ifølge politiken.dk en kraftig advarsel af sted om, at det konservative nej kan forhindre partiet i at komme i regering med Venstre efter et folketingsvalg.

»Vi står ved den aftale, vi har indgået. Det gør vi nu, det gør vi efter et valg. Den politik for folkeskolen er rigtig,« siger Kristian Jensen til politiken.dk.

De Konservative kan blokere for skoleaftalen indtil efter næste valg, fordi partiet er med i det gældende forlig om folkeskolen. Men partiet kan ikke forhindre folkeskolereformen i at træde i kraft efter et valg, forsikrer Venstres næstformand.

»Det er sådan med forlig, at hvis der stadig er flertal efter et valg, så er det gældende. Hvis Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og de Radikale efter et valg kan samle mandaterne til det, og det virker ikke usandsynligt, så er forliget gældende, og så står vi ved vores forlig,« siger Kristian Jensen.

Den konservative partileder, Lars Barfoed (K), afviser at være en del af forliget:

»Det er et indgreb i familiernes ret til selv at bestemme over fritiden, at man vælger at gøre lektielæsningen til noget, der ligger i skoletiden. Og det er også helt galt, at tiårige børn får en skoledag, der er næsten lige så lang som deres forældres arbejdsdag,« lød det i går fra Barfoed, der håber, at forsinkelsen på reformens realisering kan føre holdningsændringer med sig.

»Nu bliver der tid til at gøre sig nogle overvejelser og måske også gøre sig nogle erfaringer med de frivillige lektiecaféer, få en evaluering, og det kunne måske være med til at ændre holdningen til det,« siger han.

Dagens Gossip