Kommuner klar til at tyvstarte skolereform

Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen (S), melder sig således parat til at sætte flere dele af reformen i søen i 2014 til trods for det konservative veto, der betyder, at reformen først kan gennemføres samlet efter et folketingsvalg.

»Hvis der er sådan, at alle vores forbehold omkring økonomien er på plads, så må vi også kunne forhandle os frem til, hvordan vi kan få det implementeret i folkeskolerne så hurtigt som muligt, og det må være fra sommeren 2014, hvor lærerens nye overenskomst også træder i kraft. Så vil vi være i stand til at løse det,« siger KL-formanden.

Udmeldingen fra kommunerne kommer, efter børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har opfordret dem til at »tyvstarte« reformen på en række punkter.

»Jeg håber, at så mange kommuner som muligt kan se, at det her er en virkelig god aftale til gavn for vores børn, og at de har lyst til at gå i gang,« siger ministeren.

KL mødes i begyndelse af næste uge med regeringen for at forhandle rammerne for næste års kommunale budgetter på plads, og fra kommunernes side foretrækker man, at folkeskolereformen bliver implementeret på én gang.

»Det er ganske uheldigt set med KL-øjne, at man indfører nogle ting i 2014 og andre ting i 2016. Det giver usikkerhed om, hvordan det kommer til at hænge sammen fremadrettet,« siger Erik Nielsen, der betegner det som »dårligt for folkeskolen«.

I kølvandet på præsentationen af reformen fremhævede Antorini en række tiltag, som hun gerne så, at kommunerne satte i søen. Flere dele af reformen arbejder man allerede med i nogle kommuner.

Ministeren peger blandt andet på, at kommunerne kan vælge at sætte engelsk på skoleskemaet fra 1. klasse, ligesom det står kommunerne frit for at gennemføre forsøg med fransk eller tysk fra 5. klasse.

I reformen bliver der afsat en milliard kroner til at styrke efteruddannelse af lærere og pædagoger, mens skolelederne bliver efteruddannet for 60 millioner kroner, og det er også tiltag, Antorini gerne ser sat i gang.

I forbindelse med økonomiforhandlingerne i den kommende uge regner Erik Nielsen med, at regeringen bliver mere konkret i forhold til, hvordan man ønsker, at kommunerne skal gribe opgaven an.

Den nye folkeskolereform betyder først og fremmest, at landets elever kommer til at gå længere tid i skole. De ældste elever skal gå i skole 35 timer om ugen. De mellemste klassetrin fra 4. til 6. klasse får en skoleuge på 33 timer, mens de yngste elever i børnehaveklassen til 3. klasse skal gå i skole 30 timer om ugen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini betegnede fredag aftalen som en »meget ambitiøs aftale, som bliver rigtig, rigtig god for børnene i folkeskolen«.

De Konservative valgte at blokere for aftalen, da partiet ikke vil være med til en skoleuge på 35 timer og en obligatorisk lektiecafé, der holder børnene på skolen.

Dagens Gossip