Flere af landets kommuner forudser, at det bliver svært at skaffe boliger, som flygtninge på den nye såkaldte integrationsydelse kan betale.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Den nye ydelse er markant lavere end kontanthjælpen og betyder konkret, at en enlig flygtning over 30 år vil gå fra en kontanthjælp på 10.849 kroner om måneden før skat til en integrationsydelse på 5945 kroner før skat.
Flygtningene skal selv betale for deres bolig, og kommunerne frygter derfor, at mange flygtninge fremover vil blive henvist til at bo sammen i store grupper i særlige barakbyer og på nedlagte institutioner isoleret fra danskere.
Aarhus Kommune skal i løbet af i år tage imod 515 flygtninge, og næste år når tallet op på 570.
Ifølge rådmand Thomas Medom (SF) bliver det reelt umuligt at skaffe boliger, som flygtninge kan betale.
- De nye ydelser ligger markant under den gamle starthjælp, fordi også børnepengene er blevet beskåret. Regeringen bliver nødt til at skabe en lovgivning, der giver kommunen mulighed for at betale en del af huslejen.
- Vi vil foreløbig gøre alt for at undgå at placere flygtninge i barakbyer, siger Thomas Medom til Kristeligt Dagblad og henviser til, at Aarhus i første omgang vil søge at løse boligproblemet ved at indrette delelejligheder for flygtninge.
Kommunernes Landsforening, KL, deler bekymringen og advarer i et høringssvar om, at det med den nye integrationsydelse bliver markant vanskeligere at finde boliger, og at kommunerne formentlig i sidste ende vil få "omfattende ekstraudgifter" til boligplacering af flygtninge.
Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, betegner kommunernes kritik som kortsigtet.
- Vi indfører netop den lavere integrationsydelse for at reducere antallet af asylsøgere markant. Hvis ikke vi indførte integrationsydelsen, så ville det enorme flygtningepres på Danmark fortsætte, og så ville borgmestrene beklage sig endnu mere. Den anden del er, at integrationsydelsen gerne skulle være kortvarig, siger Marcus Knuth.
/ritzau/
