Kommuner udnytter million-hul i fleksjobordning

Går en fleksjobber ledig i 18 måneder, betaler kommunen selv udgiften til den ledige, da statens refusion bortfalder, men opretter kommunen fleksjob i en af dens egne institutioner og giver det til den langtidsledige fleksjobber, betaler staten størstedelen af gildet. Godt nok skal kommunen betale løn til fleksjobberen, men kun for de timer, vedkommende arbejder. Og med fleksjobreformen fra januar blev det muligt at oprette fleksjob på kun fem timer ugentligt, hvilket gør lønudgiften for kommunerne særdeles begrænset.

Arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen (LA) mener, at den kommunale praksis er stærkt problematisk.

»Den er helt gal. Som jeg ser det, opretter man på grund af en økonomisk gevinst mere eller mindre kunstige stillinger, der ingen reel efterspørgsel er efter. Det er stærkt problematisk og understreger behovet for en reform af refusionsreglerne, som beskæftigelsesministeren har lovet i langt over et år. Men jeg må erkende, at det her er for mig at se tydeligvis en fejl ved fleksjobreformen,« siger han til Agenda.

Men den tankegang er alt for snæver, mener arbejdsmarkedschef i Fredericia Kommune Mogens Bak Hansen.

»Kommunaløkonomisk set er der et incitament til at skabe kortvarige fleksjob. Men vores formål med dette initiativ er at få de ledige fleksjobbere ud på arbejdsmarkedet, så de på sigt kan få bedre fodfæste og få fat i de lønkroner til fleksjobbere, der allerede er der, både i private og offentlige virksomheder. Der ligger den rigtige besparelse for kommunens økonomi og den største gavn for den enkelte ledige fleksjobber,« siger han.

Beregninger fra Glostrup Kommune viser ifølge Agenda, at besparelsen for en kommune ved at oprette et femtimers kommunalt fleksjob er mere end tre gange så stort, som hvis kommunen oprettede et titimers job. Således vil kommunekassen årligt spare lidt over 66.000 kroner per femtimers fleksjob, mens besparelsen for et titimers fleksjob kun er 19.000 kroner årligt.

Dagens Gossip