Kommuner vil hjælpe udlændinge væk fra gaden

Folkets Park på Nørrebro er et af de steder i København, hvor byens godt 500 udenlandske hjemløse har valgt at slå sig ned. Her til aften summer parken af liv. En café for udenlandske hjemløse har lige serveret mad, da en lavstammet mand slår vejen forbi forsamlingen for at få en kop kaffe.

33-årige Ivan Ion Vasile kommer oprindeligt fra Rumænien. Han er her for at ændre sit liv, som han siger. For at få et arbejde. Det er imidlertid ikke lykkedes ham at finde et arbejde i Danmark, og han overvejer derfor at vende snuden mod Norge eller Sverige.

»Måske kan jeg få en chance dér,« siger han opgivende til Berlingske.

I København og Aarhus vurderes det, at antallet af udlændinge, der finder nattely i byernes parker, er steget de senere år. Og som konsekvens vil kommunerne gerne have mulighed for at tilbyde den udsatte gruppe et tag over hovedet og en seng at sove i.

Siden daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) i 2007 fastslog, at Danmark ikke skulle være »Europas varmestue«, har herberger og væresteder ikke kunnet få tilskud til at huse udenlandske hjemløse, som i stedet har været henvist til private tilbud eller gaden.

Men kommunernes ønske om at lave om på den regel har lange udsigter. Hverken Socialdemokraterne eller de Radikale har lyst til at lave den nuværende ordning om, og de henviser til, at problemet skal løses på europæisk plan.

»Det er en svær nød at knække. Det er faktisk et socialt problem, som jeg ikke lige ser en løsning på. Og det er også derfor, vi har lavet en nødløsning,« siger de Radikales socialordfører, Liv Holm Andersen (R), til Berlingske med henvisning til den nødpulje, organisationer siden 2010 har kunnet søge støtte til at give de udenlandske hjemløse tag over hovedet i de kolde vintermåneder.

Men det er ikke godt nok, mener socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming (EL). Han vil have midler til og mulighed for at oprette et transitrum, hvor personerne kan få en seng og mad, bad, varme og lægehjælp. Året rundt. Han ønsker desuden at stable et rådgivningscenter på benene, der skal hjælpe de arbejdssøgende hjemløse til at forstå det danske arbejdsmarked.

»Problemet går i hvert fald ikke væk af, at man ingenting gør. Det betyder bare, at der kommer til at ligge flere i vores gader, parker og baggårde, og det er ingen tjent med. Det er jo også til gene for alle mulige andre, når folk sover de steder – det skal man ikke glemme,« siger han til Berlingske og bakkes op af sin aarhusianske kollega, rådmand for sociale forhold Hans Halvorsen (S).

»De fylder en del i gadebilledet. Når vi gerne vil have, at man kan bevæge sig frit over landegrænserne, så bør det jo også være muligt at tilbyde de her mennesker nogle forhold, som vi kan være bekendt, og som kan få dem væk fra gaden. Men det kan vi ikke ifølge serviceloven,« siger han til Berlingske.

Det er tilladt for EU-borgere at opholde sig op til seks måneder i Danmark for at søge arbejde. Men teknisk set kan man ikke være her, hvis man ikke kan forsørge sig selv – defineret som havende under 350 kroner på lommen. Og det skal overholdes, mener Maja Panduro (S), socialordfører for Socialdemokraterne.

»Hvis man synes, man skal sove i nogens baggård, er man nok ikke i stand til at forsørge sig selv. Og hvis det så betyder, at man ikke har lovligt ophold i landet, skal man ikke være her,« siger hun til Berlingske og understreger, at det er politiets opgave at se til, at folk ikke »camperer ulovligt«.

Men en hård og kontant politiindsats gør det ikke alene, siger politiinspektør Steen Søder fra Københavns Politi. Når det gælder de hjemløse, som ikke er kriminelle, skal der også en massiv social indsats til.

»Det svarer til, at du falder i søvn et sted på vej hjem fra byen. Så rejser vi dig op og sender dig hjem. Hvor du så går hen derefter, kan vi jo ikke gøre noget ved, og det er derfor, politiet ikke kan løse det her alene,« siger Steen Søder til Berlingske.

Til gengæld mener han, at politiet er ved at få bedre styr på de personer, der har til hensigt at begå kriminalitet. De har fat i 33 personer, heraf tre danskere, som er sigtet for såkaldt betleri – hvor personer spørger efter penge ved at henvende sig eller tage fat i jakken på andre.

Et tungtvejende argument for at lukke herbergerne for udenlandske hjemløse i 2007 var frygten for, at for gode forhold ville føre til, at flere begav sig mod Danmark. Men ifølge socialborgmester Mikkel Warming »kommer de jo alligevel«, endda i stigende antal, og han bakkes op af lektor Helle Stenum, der er migrantforsker på Roskilde Universitet.

»Forestillingen om, at de kommer herop, fordi de kan få et sted at sove, holder jo ikke vand. Mange af de her mennesker kommer i jagten på et arbejde, og der er ikke noget, der tyder på, at fordi man giver folk et sted at overnatte, så bliver det mere attraktivt for hjemløse immigranter fra rundt omkring i verden. Det bliver pustet op som om, at hvis man får en seng på et herberg, kan det være meningen med livet,« siger hun til Berlingske.

En rapport fra Projekt Udenfor viste sidste år, at fire ud af fem udenlandske hjemløse var i København for at finde et arbejde. Og ifølge Helle Stenum vil de arbejdssøgende hjemløse blive ved med at komme.

»Når man ser på, hvordan fattigdommen vokser rundt omkring i Europa, og velfærdssystemer bryder sammen, vil nogle forsøge at flytte sig for at finde arbejde. Så jeg tror da absolut, fænomenet er kommet for at blive,« siger hun.

Et arbejde er netop, hvad rumænske Ivan Ion Vasile inderligt ønsker sig.

»Folk skal ikke give mig penge eller et sted at bo. Nej, jeg elsker at arbejde, og hvis jeg får et job, kan jeg få alt andet, jeg behøver. Alt, jeg ønsker mig,« siger han.

Han forlod Rumænien for ni år siden, fordi den løn, han kunne få, var for lav til at danne et livsgrundlag. Siden har han arbejdet i Sydeuropa, men krisen har gjort det svært at finde noget på de kanter. I de seks måneder, han har været i Danmark, har han ikke kunnet finde arbejde, på trods af at han har erfaringer med alt fra landbrug til asfaltlægning.

Ivan Ion Vasile fortæller, at han oplever en udbredt stigmatisering, fordi han kommer fra Rumænien. Han er klar over, at nogle af hans landsmænd kommer her for at stjæle og tigge, og det ødelægger hans chancer.

»Når jeg siger, at jeg er fra Rumænien, vil de ikke give mig arbejde. Folk fra Danmark tror, at alle rumænere er dårlige mennesker, men sådan er det ikke. Der er gode og dårlige,« siger han.

»Det er meget, meget svært, når man kommer for at arbejde. Men når man kommer for at stjæle – så er det nemt.«

Nu vil han i stedet prøve lykken i Norge eller Sverige i et forsøg på at komme væk fra gaden.

»Jeg lever på gaden. Sover og spiser på gaden. Jeg er ingen. Mit navn er intet værd. Jeg ville ønske, jeg kunne have den samme smukke rutine, som andre har. Have et sted at vågne op, drikke min kaffe og tage på arbejde. Et sted at komme hjem til. Gå ud i weekenden og spise med en ven. Jeg har et hjerte ligesom du og alle andre, og jeg ønsker de samme ting. Men jeg er i bunden af fødekæden,« siger Ivan Ion Vasile.

Dagens Gossip