Hvis ikke borgmestrenes vederlag sættes op, vil kompetente kandidater fravælge kommunalpolitik.
Sådan lyder indsparket fra Kommunernes Landsforening (KL), efter partierne bag nedsættelsen af den såkaldte Vederlagskommission ikke længere vil forpligte sig til at gennemføre alle kommissionens anbefalinger.
Det sker efter, Politiken onsdag kunne berette, at en af anbefalingerne lyder på en lønstigning på 15 procent til de folkevalgte.
Og det tal har fået Venstre, Socialdemokraterne, SF, De Konservative og De Radikale til at løbe fra aftalen om at vedtage det, kommissionen måtte anbefale.
Men det må ikke gå ud over borgmestrenes lønninger, lyder det fra KL-formand Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg.
- Siden 1994 har borgmestrene ikke været omfattet af almindelig lønregulering ligesom alle andre danskere. Det betyder, at borgmesterlønningerne er sakket agterud og kun steget cirka det halve af alle andres lønninger, siger han til Ritzau.
Han understreger, at det aldrig må være pengene, der trækker folk ind i politik.
- Men samtidig bør vederlaget og vilkårene altid være på et rimeligt niveau, som gør, at kompetente kandidater ikke fravælger kommunalpolitik, siger KL-formanden.
- Der er selvfølgelig også grænser for, hvor meget man vil betale for at være borgmester.
KL efterlyser ikke alene en lønstigning til borgmestrene, så de følger lønudviklingen i resten af samfundet. Der skal også laves mekanismer, så borgmestrenes vederlag også fremover følger lønudviklingen, lyder det.
I 2014 besluttede Folketinget at hæve alle kommunalpolitikeres vederlag - mens borgmestrenes blev lagt over i Vederlagskommissionen.
- Nu må Folketinget sikre, at borgmestrenes efterslæb også samles op, og at der samtidig indføres en mekanisme, som sikrer, at borgmestrenes vederlag fremover følger lønudviklingen, siger Martin Damm.
/ritzau/
