Kommunerne ønsker skolereform fra 2014

»Vi har brug for en skolereform, så vores børn bliver bedre rustet, og færre forlader folkeskolen uden de nødvendige færdigheder. Vi kan ikke vente til 2016,« fastslår Erik Nielsen i en skriftlig meddelelse.

»Det er meget uheldigt, hvis elever, forældre, lærere og skoleledere skal leve med uklarhed om rammerne for folkeskolen flere år frem i tiden. Vi skal i gang nu, og det vil være frygteligt, hvis vi i stedet bliver sat flere år tilbage,« tilføjer KL-formanden.

Erik Nielsen finder det uacceptabelt, hvis en reform først kan træde i kraft på den anden side af et folketingsvalg, det vil formentlig sige fra 2016.

»Det er hele skolevæsenet, som har forberedt sig på en reform meget længe nu. På vegne af landets kommuner vil jeg gerne understrege, at al den energi og kræfter, der er brugt på, at vi fra næste år kan få en reform af folkeskolen, risikerer at være spildt. Og hvis Folketinget tøver nu, så er det flere årgange af børn, som betaler prisen for, at vi taber momentum,« siger han.

Regeringspartierne har sammen med Venstre og Dansk Folkeparti indgået en ny aftale om fremtidens folkeskole, der præsenteres fredag klokken 10.

Dagens Gossip

Dagens TV