Konen forgyldes: Skilsmisse kan koste oliebaron milliarder

Skrevet af Ann Katrine Warren

23/03/2013

Dagens topnyheder

Når man er vurderet til at have en formue på 11,3 milliarder dollar (64,8 millarder kroner), så skal man måske lige overveje, hvem man kryber under dynen til. Det ser i hvert fald ud til at koste den 67-årige oliebaron fra Oklahoma, Harold Hamm, en større formue, at han nu skal skilles for anden gang.

Harold Hamm, som er direktør i Continental Resources, blev listet som nummer 35 på Forbes opgørelse over de rigeste mennesker i USA. Nu har hans hustru søgt om skilsmisse, og i begrundelsen nævner hun blandt andet, at Hamm har været hende utro.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Førende skilsmisseadvokater vurderer derfor, at hustruen, Sue Ann, vil komme ud af ægteskabet med en hel dele mere end til dagen og vejen.
I 1999 fik Rupert Murdochs ex-kone 1,7 milliarder dollar (knap 10 millarder kroner), da ægteskabet til den tidligere News Corp.-bestyrelsesformand gik i stykker. Sue Ann Hamm forventes at opnå et endnu større beløb i skilmissen.

Ægteparret Hamm har ifølge flere kilder haft et turbulent forhold. Han søgt om skilsmisse i 1998 og beordrede, at Sue Ann skulle mentalundersøges, men trak senere sagen tilbage. I 2005 var det så hustruen, som ville skilles, men skiftede mening.

Om parret går fra hinanden denne gang vil tiden vise.