Konfliktråd forhindrer ikke, at gerningsmanden går ud og begår ny kriminalitet, viser ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.
Den danske model for konfliktråd er sådan skruet sammen, at der hovedsageligt er fokus på ofrene og at give dem mulighed for at få bearbejdet det overgreb, som de har været udsat for ved at se gerningsmanden i øjnene.
Justitsminister Søren Pind (V) understreger, at konfliktråd først og fremmest er til for offerets skyld, men han er åben for at trække på erfaringer fra udlandet.
- For mig er det primære formål med konfliktråd at hjælpe ofre for kriminalitet til at bearbejde det, de har været udsat for, siger han i en pressemeddelelse.
- Regeringen har igangsat et stort projekt, der skal gentænke indsatsen mod ungdomskriminalitet. I den forbindelse vil vi også se på, hvordan man bruger konfliktråd i udlandet, hvor man har andre effekter af ordningen, end vi ser det herhjemme.
- Når det er sagt, er konfliktråd et supplement til domstolenes sagsbehandling, og man skal ikke forestille sig, at konfliktråd i sig selv kan træde i stedet for straf, siger Søren Pind.
I udlandet er der i forbindelse med konfliktråd større fokus på gerningsmandens videre udvikling. Det mangler i den danske model, og er ifølge rapporten en af grundene til den manglende effekt i forhold til gerningsmanden.
En anden mulig forklaring er, at gerningsmanden oftest deltager i et konfliktråd for at få strafrabat i retten, og ikke for at råde bod på sin kriminalitet.
Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsmand, hvor en neutral tredjepart, en mægler, er med til at styre mødet.
Deltagelse i konfliktråd er frivillig for både offer og gerningsmand.
/ritzau/
