Kong Rasmus: Seebach holder alle under sig

Rasmus Seebach er lige nu den ubestridte stjerne i dansk musik.

Hans nye album, I Mine Øjne, holder suverænt fast i ugens førsteplads på listen over de mest solgte albums i Danmark.

Pladen har nu solgt tre-dobbelt platin, og lige så bemærkelsesværdigt er det, at hans første album i denne uge faktisk klatrer en plads frem på listen til nummer seks.

Vel at mærke en plade der mere end to år gammel.

Ny som nummer to på ugens hitliste er Magtens Korridorer og deres Imperiet Falder, mens sukkersøde Justin Bieber buldrer direkte ind som nummer tre med Under The Mistletoe.

Coldplay er nummer fire, mens Adele ligger som nummer fem.


Dagens Gossip

Dagens TV