Kongeligt palæ kan blive dit: Christian den 9.s gamle hus til salg

Kong Christian den niendes gamle palævilla på Jægersborg Allé i Gentofte er sat til salg, og nu er prisen - der er på svimlende 21.5 millioner kroner - det eneste, der forhindrer dig i at udleve dine kongelige fantasier.

Du får 541 kvadrameter bolig og en lille bid af den royale historie for lidt over en snes millioner kroner, men for de penge får du blandt andet en fjernbetjent gitterport og det, der af ejendomsmægleren kaldes for en 'præsentabel indkørsel'.

Læs også: Dronningens besøg tvinger cirkusplakater ned i Varde

Ja, der er helt sikkert også et sted, hvor din svigermor kan sove.

Det tidligere royale hjemsted kaldes i de nordsjællandske folkemunde for Lille Barnstorff Slot, og som ny ejer kan du invitere dine venner på pølser og dåseøl i den imponerende have, hvor kong Christian den niende, der sad på tronen fra 1983 til 1906, engang gik rundt og spekulerede over de små og store spørgsmål i tilværelsen.

Den flotte palævilla har været på kongelige hænder i mere end 100 år, men måske en af Dagens.dk læsere allerede er på vej ned i Silvan efter flyttekasser som det første skridt i overtagelse af boligen, der af ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen er lagt op på nettet her

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV