Overalt i landet må private firmaer opgive at tjene penge på at pleje syge og ældre borgere.
Siden 2013, da politikerne gjorde det muligt for private firmaer at tilbyde ældrepleje billigere end kommunerne, har mindst 14 private plejefirmaer været tvunget til at dreje nøglen om. Det skriver Politiken.
Konkurserne har store konsekvenser for både ansatte, berørte borgere og kommuner, som pludselig må bruge kræfter og penge på at "panikredde" en ældrepleje, de troede, de havde udliciteret.
- Der er kommet en underskov af mere eller mindre seriøse firmaer, der dumper priserne og så efterfølgende må konstatere, at det ikke hænger sammen. Vi frygter mange flere konkurser, siger Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA, til Politiken.
Han peger på, at forbundet har oplevet "en betydelig vækst" i antallet af medlemmer, der kommer i klemme med løn, pension og feriepenge, når plejefirmaer går konkurs.
Derudover er det et problem for kommunerne, fordi de risikerer at skulle levere ældrepleje med en times varsel, når et firma går konkurs.
FOA har analyseret konkursbølgen i den private plejesektor, blandt andet på baggrund af tal fra Lønmodtagernes Garantifond.
Analysen viser, at godt 100 ansatte i 2013 var berørt af en konkurs i et privat plejefirma. Alene i de første fem måneder af 2015 var 732 medarbejdere berørt af konkurser.
Ifølge flere eksperter er det i dag næsten umuligt at gøre ældrepleje til en forretning for de små og mellemstore firmaer.
Alligevel underbyder de hinanden, og kommunerne tager de billigste tilbud, næsten uanset hvor urealistiske de fremstår, lyder det i avisen fra Jacob Torfing, professor i politik og offentlig forvaltning på Roskilde Universitet.
/ritzau/
