Konservativ Ungdom: Afskaf fagforeningsfradag

Konservativ Ungdom kommer nu med et endnu mere vidtrækkende forslag: Man skal overhovedet ikke have skattefradrag som medlem af et fagforbund, mener de unge konservative.

»Dagens udmelding fra Socialdemokraterne er en god anledning til at få startet diskussionen om, hvorvidt det kan være rigtigt, at vi i Danmark skal have et skattemæssigt fradrag for fagforeningskontingenter. I min optik må det være en privat sag, hvorvidt man har lyst til at bidrage til en bestemt fagforening, og derfor bør man omgående afskaffe det fuldstændigt vanvittige kontingentfradrag,« skriver Konservativ Ungdoms landsformand, Kristoffer Beck (KU), i en pressemeddelelse.

Også en anden ungdomsafdeling går nu ind i debatten om, hvorvidt man skal have skattefradrag for sit medlemskab i et fagforbund.

Landsformanden for SF Ungdom, Carl Valentin (SFU), er »100 procent enig med de S-, SF- & Øere, der i Berlingske kræver støtte til de gule kontingenter afskaffet,« skriver han på det sociale medie Twitter.

»R må komme ind i kampen,« tilføjer han med henvisning til, at det af artiklen i Berlingske fredag fremgår, at de Radikale ikke vil gå med til at fjerne skattefradraget for de gule fagforeninger.

Dagens Gossip