Konservative vil have skole-tyvstart på skrift

De Konservative vil dog gerne se en mere officiel udmelding fra ministeren, når det kommer til en tyvstart på skolereformen.

»Jeg kan se, hvad eksperterne siger, men jeg har svært ved at vurdere, hvad der kan gennemføres, og hvad der ikke kan. Det vil jeg tro, at ministeren lægger frem,« siger børne- og uddannelsesordfører Vivi Kier (K).

Spørgsmål: I er en del af forligskredsen på skoleområdet, men det ser ud til, at man kan gennemføre en del af de her ting uden jer. Hvad synes du om det?

»Man må se, hvor meget af det der kan starte her og nu. Jeg vil tro, at for eksempel tvungen lektiecafé og holddeling kræver lovændringer,« siger Vivi Kier.

Formanden for Skolerådet, Jørgen Søndergaard, vurderer ifølge Politiken, at lektiecaféer kan blive en realitet uden en lovændring, hvis skolerne selv vælger at oprette dem.

»Jeg kan godt se, at der ligger en række vurderinger, og dem må vi jo se på skrift. Vi skal tages seriøst som forligspartner, men jeg synes, det er ministeren, der bremser for, at vi kan komme videre med en række gode elementer. Vi tilbød et forlig, og ministeren valgte at sende os ud af forhandlingsrummet, så ministeren ligger, som hun selv har redt,« siger Vivi Kier.

Dagens Gossip