Kontrollører måtte redde Thornings svigerfar fra vrede fans

Det havde den tidligere britiske oppositionsleder Neil Kinnock nemlig, da han i lørdags var taget til fodbold på Craven Cottage for at se Cardiff, som han har holdt med siden drengeårene, der var besøg hos London-klubben Fulham.

Da Cardiff overraskende kom foran efter 12 minutter, røg Kinnock op af sædet og jublede over scoringen. Men det blev for meget for de omkringsiddende Fulham-fans, og kort måtte kontrollørerne sørge for at eskortere Kinnock og hans to børnebørn væk fra hjemmeholdets rasende fans.

En Cardiff-fan skrev om episoden på en fan-forum:

- Glad for at se mr. Kinnock siddende to rækker foran mig på tribunen. Jeg er ikke sikker på, at Neil har så meget erfaring som mig med at sidde blandt hjemmeholdets fans, men hans fejring af vores første mål, førte til, at kontrollørerne måtte eskortere ham væk.

Kinnock blev i stedet placeret på udebaneafsnittet.

En talskvinde fra Fulham bekræfter episoden:

- Mr. Kinnock befandt sig lørdag på hjemmeholdets tribune og var skyld i nogle vrede reaktioner, da han og hans familie fejrede Cardiff City-målet. Han blev flyttet over på The Putney End, udeholdets tribune, hvor der var ledige pladser.

- Vi vil altid flytte udefans, som befinder sig i hjemmeholdets tribuneafsnit, hvis der er ledige pladser, så vi sikrer, at Fulhams fans får mulighed for at nyde kampen, siger Sarah Brookes på klubbens vegne.

Det er første gang, at Cardiff City er er i landets bedste række siden 1962, så det er måske ikke så mærkeligt, at den 71-årige Neil Kinnock har lidt svært ved at huske, hvordan man skal opføre sig på tribunerne. Helle Thornings svigerfar kunne i øvrigt glæde sig over, at hans hold snuppede sejren med et mål i overtiden.

 

 

Dagens Gossip