Kontrolprøve frifinder dansker for ebola i Hvidovre

Skrevet af admin

17/10/2014

Dagens topnyheder

En medarbejder fra Læger uden Grænser, der har været indlagt på Hvidovre Hospital med mistanke om ebola-smitte, er rask, viser en ny prøve ifølge organisationen.

Patienten har været udsendt for Læger uden Grænser til Vestafrika og fik symptomer på feber en uge efter sin hjemkomst til Danmark.

Hvidovre Hospital blev kontaktet, og patienten blev indlagt og isoleret.

Torsdag viste en første prøve, at der ikke var tale om ebola, og fredag eftermiddag har en anden test nu endeligt slået fast, at personen er rask.

/ritzau/