Kontroverser mellem venstrefløjen og Israel

Skrevet af admin

08/02/2014

Mest læste i dag

* 1979: Der afbrændes en dukke af Israels forsvarsminister Moshe Dayan ved en stor venstrefløjsdemonstration vendt mod Israel under Dayans besøg. Derefter gik demonstrationen til Mosaisk Trossamfunds kontorer i Ny Kongensgade.

* 1984: VS'erne Anne Grete Holmsgaard og Kit Broholm udgiver bogen "Zionismens Israel - et land i evig krig".

Bogen rummer udsagn som: "Under påskud af at ville frelse verdens jøder inddrages de af den zionistiske bevægelse i opgøret mellem imperialismen og de socialistiske kræfter automatisk på de imperialistiske og reaktionære kræfters side".

Bent Blüdnikow, Arne Notkin og Anders Jerichow kritiserer skarpt bogen som antisemitisk.

* Maj 1989: Politiet finder hos Blekingegade-banden en Z-file med oplysninger om godt 500 personer af "jødisk/zionistisk oprindelse". Listen rummer blandt andre Politikens chefredaktør Herbert Pundik og overrabbiner Bent Melchior.

* Februar 2001: SF's daværende formand, Holger K. Nielsen, og udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) betegner Israels ny premierminister Ariel Sharon som en "krigsforbryder".

* Maj 2013: SF's udenrigsminister Villy Søvndal opgraderer den palæstinensiske diplomatiske repræsentation i Danmark til ambassade.

* Februar 2014: Israels udenrigsministerium kalder det en diplomatisk "krise" mellem Israel og Danmark, at Israel nægter Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), adgang til Gaza, fordi Lykketoft møder palæstinensiske repræsentanter, men ikke israelske repræsentanter.

/ritzau/