Kontroversiel metode: Sådan fældede FBI mange danske pædofile

Skrevet af Jesper Larsen

23/01/2016

Mest læste i dag

FBI er særdeles aktive i kampem mod pædofile i hele verden, og måden de gør det på vækker opsigt. 

Det er nemlig kommet frem, hvordan de med en særdeles kontroversiel metode har stået bag afsløringen af omkring 34 pædofile i Danmark i en enkelt operation. 

I to uger i starten af sidste år lykkedes det FBI at få adgang til et hemmeligt netværk af pædofile, der brugte anonymiseringsværktøjet TOR til at skjule deres færden. Det havde været svært for myndigheder i hele verden at trænge ind i de pædofile miljøer, der brugte TOR, men med adgangen havde FBI et gennembrud i arbejdet med at optrevle globale pædofile netværk, skriver Motherboard. 

Læs også: Anklager: Pædofilitiltalt forberedte køb af spædbarn

Efter at have skaffet sig adgang til det hemmelige netværk, overtog FBI i al hemmelighed kontrollen, hvorefter de begyndte en hidtil uhørt hackerkampagne mod medlemmerne, og hver enkelt besøgende fik uvidende installeret såkaldt malware på deres computere, hvilket afslørede deres ip-adresser, så politi i hele verden kunne anholde medlemmerne. 

Operationen hed TOR Hidden Service og var en del af en større og tophemmelig operation ved navn 'Pacifier.

Her spillede Danmark en afgørende rolle, da danske eksperter fandt frem til ofre for børneporno i Italien, ligesom Danmark var med til at afsløre brugere og moderatore, viser en række dokumenter fra Europol. 

Læs også: Socialarbejder i dansk pædofilnetværk bag overgreb på 18 måneder gammel baby

Operation Pacifier var med til at finde frem til intet mindre end 400.000 pædofile brugere af de hemmelige netværk, og ifølge Europol førte den intensive efterforkning til anholdelsen af tre danske pædofile, der blev betragtet som højtstående på et globalt niveau. 

Men selvom operationen har været en succes og ført til tusindvis af anholdelser, så bliver den også betragtet som værende så kontroversiel, at en af de pædofile har valgt at sagsøge FBI. 

Ifølge ham selv fordi FBI ikke lukkede det pædofile netværk ned, men i stedet fortsatte faciliteringen af børneporno. 

- Det myndighederne har gjort svarer til, at de sendte en masse heroin på gaden i håb om at fange nogle små heroinbrugere, siger advokaten Colin Fieman, der repræsenterer en amerikansk skolelærer, der blev anholdt under operationen. 

Læs også: Pædofil voldtægtsforbryder får en brutal velkomst til livet i fængslet

Men ifølge FBI, var det den eneste måde, de kunne afsløre de tusindvis af brugere på. 

- Vi havde en unik mulighed for at komme ind i et af de mørkeste steder på jorden, og der var ikke mange andre muligheder for det, siger den tidligere FBI-agent, Ron Hoske til USA Today.

- Det var den eneste måde, vi kunne fælde så mage pædofile, siger han. 

Hverken dansk politi, FBI eller andre myndigheder har ønakset at udtale sig om sagen.