Korrupt Kolding-firma afsløret i Cambodja

Omkring 900.000 kroner har det familieejede firma Vestergaard i Kolding betalt to lokale embedsmænd i Cambodja for at få ordrer, skriver Avisen.dk.

Fra 2006 til 2011 fik de to embedsmænd penge under bordet. I samme periode har Danmark givet 980.000 kroner til fonden Global Fund, der har til formål at bekæmpe aids, tuberkulose og malaria, oplyser Udenrigsministeriet.

Fondens egen efterforskningsenhed har efterforsket sagen i over to år og har fundet så mange beviser, at fonden nu slår fast, at den omtalte korruption har fundet sted.

Kolding-virksomheden er blevet midlertidigt supsenderet som leverandør af myggenet til Global Fund-støttede initiativer i fattige lande.

Vestergaard er et af verdens største producenter af langtidsholdbare myggenet til senge.

Dagens Gossip