Korruptionsdømt toppolitiker må anke livstidsdom

Den 64-årige politiker blev i september fundet skyldig i korruption og embedsmisbrug. Forinden havde han været partichef for Kinas Kommunistiske Parti i den sydvestlige storby Chongquing, men blev smidt ud af partiet, da han blev indblandet i en sag om mord, magtmisbrug og økonomisk svindel.

Under retssagen blev han tiltalt for at have taget imod bestikkelse for 18 millioner kroner samt at have dækket over sin kones mord på den britiske forretningsmand Neil Heywood.

Endnu vides det ikke, hvornår appellen vil blive hørt, men ifølge reglerne skal det foregå inden for to måneder. At Bo Xilais dom bliver omstødt er dog ret usandsynligt, da domstolene i Kina styres af det kommunistiske parti.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV