Kort om sport

Russeren Maria Sharapova, som er nummer fire på kvindernes verdensrangliste i tennis, overtager en af Caroline Wozniackis tidligere trænere. Sharapova har selv annonceret på sin Facebook-profil, at hun nu skal arbejde sammen med hollænderen Sven Groeneveld. Træneren var med ved Caroline Wozniackis eneste grand slam-finale i US Open i 2009, og han har de senere år været med i den stab af rådgivere hos sportsfirmaet Adidas, som Caroline Wozniacki har benyttet sig af. Omvendt har danskerens nye træner, Thomas Högstedt, trænet Maria Sharapova indtil tidligere i år. Maria Sharapova har været skulderskadet i en længere periode, men forventer at gøre comeback i Brisbane, Australien sidst i december. /ritzau/

Dagens Gossip