Kortege med Syriens premierminister bombet

AFP skriver, at Wael Nader al-Halki overlevede angrebet, mens Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oplyser, at premierministerens livvagt blev dræbt.

Syrisk stats-TV har senere bekræftet, at Wael Nader al-Halki har overlevet »en terroreksplosion« rettet mod hans person.

En AFP-fotograf, der opholdt sig i området, siger, at adskillige køretøjer blev ødelagt af eksplosionen herunder en bus, der udbrændte totalt.

Bydelen Mazzeh er hjemsted for et stort antal af regeringens medlemmer og er stærkt bevogtet.

Premierminister Wael Nader al-Halki hører til blandt præsident Bashar al-Assads stærkeste støtter og blev udpeget efter, at hans forgænger Riad Hijab hoppede af og gik over til den syriske opposition.

Dagens Gossip