Kourtney Kardashian: Kæresten foretrækker mindre makeup

Den 34-årige tv-stjerne Kourtney Kardashians kæreste Scott Disick er fan af, at hun har nedprioriteret sin makeup efter at være blevet mor.

- Han foretrækker minimal makeup, som dog stadig kræver lidt arbejde, siger Kourtney Kardashian til E! News.

Tv-stjernen har dannet par med Scott Disick i en årrække, og sammen har de treårige Mason og 16 måneder gamle Penelope.

Kourtney Kardashian lægger hurtig makeup

Den travle mor til to har derfor lært sig selv en rutine på fem minutter, hvor hun kan lægge krigsmalingen og på den måde stadig får tid til sine børn.

- Når jeg bare er sammen med børnene og ikke arbejder og er helt i morrollen, lægger jeg makeup på fem minutter. Det er bare tonet fugtighedscreme, vores Kardashian Glow solpudder og noget mascara, siger Kourtney Kardashian.

Kourtney Kardashian har sat rygterne om en tredje graviditet i gang med det nyeste billede af sin mave. Se det på kigind.com

Tv-stjernen vil have tid til børnene

Den multitaskende brunette mener, at hendes travle hverdag og familielivet er årsag til, at hun ikke kan bruge så lang tid på sine skønhedsrutiner, men det er helt fint med hende.

- Det er superhurtigt. Jeg holder øje med to børn, og prøver at gøre mig klar samtidig, siger Kourtney Kardashian.

Kourtney Kardashian har hjulpet med pasningen af sin lille niece North. Læs mere på kigind.com

Tv-stjernen er for nyligt gået i samarbejde med søstrene Kim og Khloé Kardashian om lanceringen af Kardashian Kollection for Lipsy, der er en eksklusiv kollektion af dametøj.

Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip